Giv bilen et nyt udtryk med bilfolie i 3D kulfiber-look. Sættet indeholder 2 selvklæbende folier i sort, hver med målene 100 x 150 cm, og de er velegnede til både indvendige og udvendige glatte overflader på bilen.
Folierne kan bruges på blandt andet håndtag, midterkonsol og instrumentbræt samt på spejle, paneler, for- og bagskærme, motorhjelm og kofanger. Den selvklæbende bagside gør dem nemme at sætte på, og luftkanaler på bagsiden hjælper med montering uden bobler. Folien kan også fjernes igen uden problemer.
Bilfolierne er fremstillet af PVC og er lette at rengøre. Ved korrekt opvarmning med for eksempel en hårtørrer eller varmepistol bliver materialet mere elastisk og strækbart, hvilket kan gøre arbejdet lettere ved montering på formede overflader.